Kristian

 

R&D Engineer, Danmark, hos PR electronics i 3 år

 

"Jeg begyndte min karriere hos PR electronics som ingeniørpraktikant. Efter de 5 måneder i praktik var jeg så heldig, at jeg kunne fortsætte hos PR i en stilling som studieassistent på deltid, mens jeg færdiggjorde mine studier. I dette tidsrum opbyggede jeg et godt forhold til kollegerne i PR, og jeg var meget glad, da jeg blev tilbudt en kontrakt og kunne blive en del af R&D-teamet på fuld tid efter afslutningen af mine studier. 

 

I min aktuelle rolle har jeg en meget alsidig arbejdsdag med mange forskellige tekniske udfordringer og projektstyring. En af de ting, jeg er meget glad for, er de meget omfattende muligheder, man har som ingeniør. Hvis man gerne vil have større ansvar, er der altid muligheder, og netop derfor er mange af mine opgaver baseret på projektstyring, hvor jeg sørger for fremskridt og fokus i produktudviklingen.

 

Når jeg fordyber mig i de mere tekniske opgaver, arbejder jeg bl.a. med avanceret hardwareudvikling understøttet af firmware af høj kvalitet, som sikrer en meget høj nøjagtighed på vores produkter og holder omkostningerne nede for vores kunder. 

 

Hos PR har vi den luksus, at vi er i besiddelse af vores eget veludstyrede EMC-laboratorium. Det betyder, at vi kan teste vores produkter, så snart de er udviklet. Dette er alle tiders måde at sikre konstant fremskridt i produktudviklingen på, fordi vi kan afprøve produkterne med det samme, eliminere eventuelle fejl og sikre, at produktudviklingen overholder de fastlagte tidsrammer. 

 

Jeg synes, at vi på det sociale plan har et godt teamwork i R&D-afdelingen, og vi nyder både en god teknisk diskussion og et spil bordfodbold i vores pauser."