Chemical Plant Application 700X348

Redesign af den elektriske opbygning af en blandestation i et Ex-område

 
Fleksibilitet, sikkerhed og brugervenlighed var øverst på listen over krav, da en kemikalieproducent var på udkig efter temperaturkonvertere til et projekt vedr. et redesign af en blandestation… i dag kan blandestationens temperaturkonvertere aflæses lokalt og konfigureres på en sikker, hurtig og nem måde – dette i stedet for fjernadgang via en PC.

 

(Anonym kundeberetning fra en kemikaliefabrik).

 

Behov for redesign af en blandestations elektriske opbygning

I 2014 besluttede et medlem af anlæggets vedligeholdelsesteam at redesigne den elektriske opbygning på en blandestation i et Ex-område. Stationen bruges til testproduktioner og simulering samt til undervisningsformål.

 

Målsætningen var at opnå en mere fleksibel konfiguration ved at tilføje en let aflæselig lokal indikering samt en hurtig programmering til temperaturkonverterne, der er forbundet med sensorerne til overvågning af pumperne og blanderne, uden at kompromittere med nøjagtighed og robusthed.

 

 

Installations- og programmeringsvenlig løsning

Til denne applikation skulle vedligeholdelsesteamet bruge en temperaturkonverter, der var nem at installere og programmere på stedet; det blev løst ved hjælp af det aftagelige PR 4501-display, der kan monteres på fronten af en enhed.

 

Den færdige installation bestod af 25 stk. PR 9113B-konvertere monteret på en DIN-skinne med power rail samt 25 stk. PR 4501-displays. PR 9113B og displayet er SIL 2-certificerede og fuldt evalueret iht. IEC 61508.

 

Løsningen er simpel og alligevel fleksibel, da modulerne uden videre kan monteres og aftages igen – en løsning, der er sikker at arbejde med. Med displayet på fronten af enhederne kan vedligeholdelsespersonalet aflæse sensordataene, se om en sensor ikke fungere som forventet samt foretage en evt. konfigurering og meget mere.

 

 

De installerede PR 9113B temperatur / mA-konvertere til højre.

 

Dette nye setup fuldt levet op til forventningerne og har gjort det muligt at arbejde mere sikkert med installationen lokalt i stedet for fjernadgang via en PC.

 

 

Applikation:

 

 

 

 

Nem og præcis kalibrering

PR 9113B Temperatur / mA-konverteren muliggør nem og præcis kalibrering lokalt ved hjælp af 4501-displayet – dvs. uden brug af eksterne kalibreringsværktøjer eller en PC.

Enheden kan proceskalibreres i 2 punkter, så den passer til et givent indgangssignal. Et lavt indgangssignal (ikke nødvendigvis 0 %) påtrykkes, og den faktiske værdi indtastes. Derefter påtrykkes et højt signal (ikke nødvendigvis 100 %), og den faktiske værdi indtastes. Hvis brugeren vælger at anvende den netop foretagede kalibrering, vil enheden arbejde i overensstemmelse med denne nye indstilling.

 

Hvis brugeren senere fravælger denne foretagede kalibrering eller vælger en anden type indgangssignal, vil enheden vende tilbage til fabrikskalibreringen.

 

Brugeren kan også gemme kalibreringen til backupformål ved hjælp af PR 4590 ConfigMate, der kan fungere som a dockingstation for 4501-programmeringsfronten – så 4501 kan forbindes med en PC og PR PReset-softwaren. Når kalibreringen er gemt på en PC, kan kalibreringsværdierne også udskrives.

 

 

 

4501-kalibreringsmenuen.

 

Hurtigere kalibrering med det nye setup

Efter installationen lagde vedligeholdelsesteamet mærke til, at brugen af de aftagelige 4501-displays til kalibrering sparede betragtelige mængder tid i forhold til det tidligere setup med den 'gamle' måde at kalibrere på.

 

Er disse oplysninger nyttige?

 

Bedøm os

(70 stemmer)