En unik temperaturløsning til GMVA

 
Et elskab med en meget høj omgivelsestemperatur forårsagede gentagne fejl på det tyske affaldsforbrændingsanlæg GMVA. Den isolerede universalkonverter 3114 fra PR electronics viste sig at være den optimale løsning til at sikre en stabil proces.

 

Forbrændingsanlægget GMVA blev grundlagt i tyske Oberhausen og har mere end 40 års erfaring med miljøvenlig håndtering af affald, samtidig med at det er en vigtig lokal producent af elektricitet og fjernvarme.

 

GMVA håndterer op til 700.000 tons affald om året og producerer 314.000 – 340.000 MWh elektricitet om året (tilstrækkeligt til omkring 100.000 husstande) samt 50.000 – 150.000 MWh fjernvarme.

 

Et partnerskab igennem næsten 10 år

Samarbejdet imellem GMVA og PR electronics begyndte i 2009, hvor GMVA første gang blev præsenteret for 4000-serien af multifunktionsmoduler. Indledende tests bekræftede, at produkterne kan levere de nødvendige funktioner og den nødvendige stabilitet til den rigtige pris, og lige siden har universaltransmitteren 4116 været anvendt som standardudstyr.

 

De to virksomheder har i årenes løb opbygget et positivt samarbejdsforhold baseret på fremragende service og tæt kontakt, hvor alle spørgsmål, udfordringer og problemer kan diskuteres frit.

 

Temperaturmålinger uden fejl

Temperaturmålinger på damp og vand i turbiner og kedler havde været en udfordring. I elskabene når temperaturerne regelmæssigt op på 60 - 70°C, hvilket tidligere har fået enheder fra andre producenter til at svigte og give unøjagtige målinger.

 

Da GMVA omtalte problemet over for PR electronics, kom 3000-serien af 6 mm-moduler hurtigt ind i billedet som en mulig løsning. Med seriens slanke hus kræves der kun ganske lidt plads, og derudover har de den fordel, at de fungerer fint ved høje omgivelsestemperaturer. Desuden har modulerne et meget lavt strømforbrug. På grundlag af denne dialog blev den isolerede universalkonverter 3114 valgt til denne specifikke udfordring.

 

Færre reservedele, lavere strømforbrug og ingen overophedning

Siden de første installationer har PR 3114 vist sig at være den optimale løsning – og samtidig en helt unik løsning. Sammen med PR 4590 og PR 4501 er både PR 4116 og PR 3114 nemme at konfigurere og kan overvåges direkte, og samtidig har de en meget lang produktlevetid.

 

"Vi er meget tilfredse med PR 4116 og PR 3114 som standardprodukter", udtaler Klaus Teschke, som er chef for Måling og Kontrol-Vedlighold gruppen. "De giver os en fleksibel løsning, som reducerer antallet af nødvendige reservedele, behovet for medarbejdertræning samt strømforbruget. I forhold til tidligere oplever vi slet ikke problemer med overophedning længere. Når det er nødvendigt at udskifte et modul, kan det desuden gøres meget hurtigt og nemt, så nedetiderne er meget korte."

 

Er disse oplysninger nyttige?

 

Bedøm os