Produkt spotlight: PR electronics 9202B impulsisolator

 
Få mere at vide om 9202B, og hvad den kan gøre for dig.

 

a) Hvad er en "impulsisolator"?

  • En impulsisolator måler et eller flere impulssignaler og leverer et identisk antal isolerede impulsudgange.

 

b) Hvad er "isolation"?

  • PR 9202B bruger transformerbaserede og optiske isolationsteknikker til at give en 2,6 kV høj isolation mellem indgangen, udgangen og spændingsforsyningen. Dette høje niveau af elektrisk isolation betyder, at impulser, der registreres på PR 9202B-indgangen, ikke har nogen elektrisk forbindelse med impulserne på 9202B-udgangen.

 

c) Hvilke impulstyper kan 9202B måle på?

  • PR 9202B kan måle på impulser, der genereres af enten en kontakt eller en NAMUR-føler.

 

d) Hvilken type udgange har PR 9202B?

  • PR 9202B kan bestilles med enten kontakt- eller transistorudgang. Transistor-udgangen kan koble med op til 5 kHz, hvilket gør denne version brugbar til højfrekvensapplikationer. For eksempel: Måling af impulser genereret af en NAMUR-føler, der detekterer rotationen på en gearkasseaksel.

 

e) Hvorfor bruge PR 9202B?

  • PR 9202B er en isolationsbarriere. Det betyder, at modulet kan foretage en egensikker måling på kontakter og NAMUR-følere, der er monteret i et klassificeret zone 0/ Division 1-område. 

  • PR 9202B begrænser energiniveauet, der er til stede ved kontakten eller NAMUR-føleren, til et lavt egensikkert niveau, hvorved en antændelse af en let-antændelig atmosfære omkring føleren forhindres – også selv om føleren eller kablet eventuelt beskadiges.

  • Den isolerede impulsudgang på 9202B forbindes herefter sikkert til brugerens styresystem. Den høje isolation på 2,6 kV beskytter dyre komponenter i styresystemet mod beskadigelser og fejl forårsaget af højspændingstransienter, common mode-støj, samt jordsløjfer. 

 

Er disse oplysninger nyttige?

 

Bedøm os