Bedre diagnostik medførte betydelige omkostningsbesparelser

 
I et nyligt projekt har SHP Automation Ltd. anvendt data leveret af PR 4511-enheden til at udvikle softwaremoduler i deres DCS-system, der leverer fuld diagnostik. SHP's kundevirksomhed har kunnet bruge dataene til forebyggende vedligeholdelse...

 

 

Når 4511 er monteret på PR 4000/9000-enheder, er det muligt at få digital adgang til procesværdier og udnytte omfattende diagnostikfunktioner.
Regelmæssig overvågning af procesdata ved en produktionsproces kan bidrage til at planlægge forebyggende vedligeholdelse; ved at identificere problemer på forhånd sparer man omkostninger.

 

Diagnostik til forebyggende vedligeholdelse
Med 4511 kan man på flere måder få adgang til procesdata. En mulighed er en Master-Slave-forbindelse via Modbus RTU. 4511 enheden gør det nemt at overvåge procesværdier og diagnostik - hvilket kan bruges til forebyggende vedligeholdelse.

 

De tilgængelige data afhænger af typen af installerede PR-enheder. Den universelle PR 4114-transmitter viser for eksempel en lang række oplysninger til proces- og enhedsdiagnostik med relation til enhedsudgang, indgang, føler, osv.

 

Lavere vedligeholdelsesomkostninger
SHP Automation Ltd., der er har til huse i det nordvestlige England, har specialiseret sig i alle aspekter af procesinstrumentering og kontrolsystemer. I et nyligt projekt brugte virksomheden data leveret af 4511 til at udvikle softwaremoduler i deres DCS-system, der leverer fuld diagnostik og statusoplysninger på operatørens kontrolskærm.

 

Stephen Pucill, direktør i SHP Automation, forklarer:

“Udadtil ligner 4511 måske en meget enkel kommunikationsenhed, men alt det gode ligger indeni… I et af vores projekter har vi brugt den til at generere realtids-procesdata, som bliver vist på operatørens kontrolskærm. Dataene bruges nu til forebyggende vedligeholdelse. Ved hjælp af diagnostikoplysningerne vi har kunnet visualisere på skærmen, har vores kunde kunnet reducere vedligeholdelsesomkostningerne betydeligt. 4511-diagnostiken og vores software står for 80 % af fejlfindingen i processen”.

 

 

Løsningen har også forenklet kundens daglige drift.

“Det softwareinterface, vi har udviklet til denne kunde, viser operatøren, nøjagtigt hvilke processignaler der er problemer med. Operatøren ved straks, hvad der er i vejen, og kan handle i overensstemmelse med det,” siger Stephen Pucill og fortsætter: “Der er intet bedre end at have udstyr, der fortæller, hvad der er i vejen, før du skal til at slå op i manualen. Det gør det meget nemmere at håndtere den daglige drift”.

 

 

 

Eksempel på skærm, der viser diagnostikdata. Venligst stillet til rådighed af SHP Automation Ltd. (klik for at forstørre).


I dette eksempel har frontpladen til højre mistet sit signal og viser ‘0’, som man forventer ved en åben sløjfe.
I den nederste del af frontpladen modtager operatøren alarmen ‘LO_LO’ samt alarmen ‘LOOP_BRK’ for at angive en sløjfefejl.
Når operatøren trykker på detaljeknappen (knappen til venstre med forstørrelsesglasset), åbnes detaljevinduet, der vises til venstre.
4511-diagnostikalarmerne nederst til venstre viser, at der er registreret en åben sløjfe, samt signalet for under interval.
Operatøren giver oplysningerne videre til vedligeholdelsesteamet, som nu blot skal finde det defekte kabel.

  

Den universelle PR 4114-transmitter tilbyder for eksempel følgende diagnostik:

 

Procesdiagnostik

OUTPUT UNDERRANGE

OUTPUT OVERRANGE

OUTPUT LOW LIMITED

INPUT UNDERRANGE
INPUT OVERRANGE

SENSOR SHORTED

SENSOR BROKEN

 

Enhedsdiagnostik

AD COMM. ERROR

CJC ERROR
RAM ERROR
EEP ERROR

FLASH ERROR

NOT CALIBRATED

BAD OUTPUT

NO OUTPUT

OUTPUT SUPPLY ERROR
INPUT SUPPLY ERROR

EXT. FLASH ERROR

 

 

Mere om 4511 kommunikations-interfacet

 

Tak
Vi vil gerne rette en stor tak til Stephen Pucill, SHP Automation Ltd., for hans medvirken i denne artikel.

(Øverste foto med operatør fra Shutterstock).

 

 

Er disse oplysninger nyttige?

 

Bedøm os

(111 stemmer)