Produkt spotlight: 2-tråds HART temperaturtransmitter med ægte dobbelt følerindgang

 
Den nye PR 5437 HART-transmitter sætter standarden inden for hovedmonterede transmittere.

 

a) Kan PR 5437 anvendes i applikationer med ekstreme variationer i miljøforholdene?

  • Enheden kan anvendes i applikationer ved en omgivelsestemperatur mellem -50°C... +85°C og har en IP-68 klassifikation. 

 

b) Hvilke HART-kommunikationsprotokoller kan bruges med PR 5437?

  • Brugeren kan konfigurere PR 5437 til at kommunikere enten ved HART 7 eller ved HART 5 protokol. Denne fleksibilitet betyder, at PR 5437 kan bruges i et nuværende HART 5-system, men nemt kan klargøres til et HART 7-system - uden at skulle udskifte enheden.

 

c) Hvordan måles loop-strømmen på PR 5437?

  • PR 5437 har innovative loop-testpunkter, som giver dig mulighed for at måle loopstrømmen - uden at enhedens målesløjfe skal brydes. 

 

d) Hvilken funktion har jumperne på PR 5437?

  • Jumperne på PR 5437 aktiverer en skrive-beskyttelse på transmitteren samt definerer den aktuelle værdi ved en følerfejl. Jumperne styrer disse funktioner - uanset modulkonfiguration - hvilket giver en ekstra sikkerhed.

 

e) Hvad er formålet med den indbyggede LED?

  • PR 5437 er den første PR-hovedmonterede transmitter med indbygget LED. Denne LED giver visuel information om føler-, transmitter- samt loopstatus. 

 

f) Hvilke følere kan måles med PR 5437?

  • PR 5437 har det bredeste udvalg af dobbelt-føler indgangskombinationer på markedet. Stor set enhver RTD-føler og termoelementtype, som findes inden for procesverdenen, samt lineær modstand (op til 100 kΩ), potentiometer og bipolære mV-signaler, kan håndteres. PR 5437 kan matches til din føler ved hjælp af en multipunkts linearisering, en polynomie linearisering, eller ved blot at indtaste Callendar van Dusen koefficienterne på din føler.

 

g) Hvorfor har PR 5437 indbygget "runtime meter" - og hvad er anvendelsen?

  • Et ”run time” meter registrerer følertemperaturen og et andet registrerer transmitterens interne driftstemperatur. De 2 ”run time” registre giver derfor en værdifuld log af både procestemperatur samt omgivelsestemperaturen for enheden.

 

h) Er PR 5437 i overensstemmelse med NAMUR-standarderne?

  • PR 5437 er i overensstemmelse med flere NAMUR-standarder. Modulet overholder EN 61326-3-1 EMC og mere end overholder NAMUR NE21 immunitetstest for gniststøj. Dette sikrer en høj driftssikkerhed og sikrer, at transmitteren fortsat vil fungere, selv i miljøer med høj elektromagnetisk interferens. Overholdelse af NAMUR NE43 og NE89 betyder, at PR 5437 er kompatibel med en bred vifte af HART analoge indgangsenheder. PR 5437 understøtter også NAMUR NE107-standarden. Enheden leverer status bit, herunder diagnostiske data til masterenheder, der kører EDDL enhedshåndteringssoftware. Disse status bit gør det nemt for PR 5437 at kommunikere føler- og transmitterfejl til kontrolsystemet.

 

i) Hvorfor er der to versioner af PR 5437?

  • PR 5437 er tilgængelig i en version med dobbelt følerindgang, PR 5437_2: Den ser anderledes ud end nogen anden hovedmonteret transmitter på markedet og har mange avancerede funktioner. Enheden har 7 indgangsterminaler, og den måler en eller to følere – inklusiv 2 stk. 4-tråds RTD'er med individuel følerfejlsdetektering.

 

j) Hvad gør PR 5437_2 føler-redundansfunktionen?

  • Hvis føler A fejler, skifter enheden straks til føler B og sender en HART fejlbesked. Føler-redundansfunktionen er også tilgængelig ved måling af gennemsnit, forskel, minimum eller maksimum på to følere. Føler-redundansfunktionen anvendes i kritiske proces-applikationer, hvor information om en defekt føler – med automatisk skift til en god føler – er afgørende for processens pålidelighed.

 

k) Kan PR 5437_2 også registrere følerafdrift?

  • Ja. Hvis en af følerne går ud over en for-programmeret afvigelse i forhold til den anden føler, går mA-udgangen i en følerfejlstilstand, og der sættes en HART bit alarm. Følerafdriftfunktionen anvendes ofte, når to følere måler på den samme procestemperatur. I kritiske applikationer er det vigtigt at vide, om en af følerne begynder at skride.

 

l) Hvilke godkendelser har PR 5437?

  • PR 5437 har en bred vifte af Ex- og sikkerheds-godkendelser. Enheden fås med fuld SIL2 / SIL3 funktionel sikkerheds-validering samt marinegodkendelse.

 

5437A - Standard / Zone 2 / DIV. 2

5437B - Zone 0, 1, 2, 21, 22, M1 (ATEX)

5437D - Zone 0, 1, 2, 21, 22, M1 / DIV. 1, DIV. 2

 

PR temperaturtransmittere

 

Er disse oplysninger nyttige?

 

Bedøm os

(42 stemmer)